Privatlivspolitik

1. Generelt

Når du besøger og handler hos Aarhus Fishing Gear, indsamler og behandler vi en række personoplysninger om dig. Vi tager din databeskyttelse alvorligt og følger gældende lovgivning, herunder EU’s Persondataforordning (GDPR) og den danske Databeskyttelseslov.

Denne politik beskriver, hvilke oplysninger vi indsamler, hvorfor vi gør det, og hvad dine rettigheder er.

2. Dataansvarlig

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger er:

Aarhus Fishing Gear ApS

Fredensgade 29, 8000 Aarhus C

CVR: 12345678

E-mail: support@afg.dk

Telefon: +45 12 34 56 78

3. Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne betjene dig som kunde.

  • Når du besøger hjemmesiden: Vi indsamler automatisk oplysninger om din brug af siden, f.eks. hvilken type browser du bruger, din IP-adresse, og hvilke produkter du kigger på. Dette gør vi for at optimere brugeroplevelsen og til markedsføring (via cookies).
  • Når du handler hos os: For at kunne levere dine varer og gennemføre handlen, behandler vi følgende oplysninger, som du selv afgiver:
    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnummer
    • E-mailadresse
    • Oplysninger om dit køb (hvilke varer du har købt)

4. Formål og retsgrundlag

Vi behandler dine oplysninger til følgende formål og med følgende juridiske grundlag:

  • Behandling af din ordre: For at kunne sende dine varer til dig og kommunikere med dig vedrørende din ordre.
  • Kundeservice: For at kunne hjælpe dig, hvis du kontakter os med spørgsmål, reklamationer eller returneringer.
  • Lovkrav: Vi opbevarer transaktionsdata til bogføring og regnskab i henhold til Bogføringsloven.
  • Markedsføring: Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail til at sende tilbud og nyheder. Dette sker kun på baggrund af dit forudgående samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til support@afg.dk

5. Hvem deler vi dine oplysninger med?

Vi sælger aldrig dine oplysninger til tredjepart. Vi deler kun data med samarbejdspartnere (databehandlere), der er nødvendige for at drive forretningen, og som behandler data udelukkende på vores vegne og efter vores instruks:

  • Fragtleverandører: PostNord eller DAO (afhængig af den valgte fragtleverandør) får dit navn, adresse, mail og telefonnummer for at kunne levere pakken.
  • Betalingsindløsere: Nets, PensoPay, eller MobilePay (afhængig af den valgte betalingsløsning) håndterer selve betalingen. Vi ser aldrig dine kortoplysninger direkte.
  • Tekniske partnere: Vores webshop-system og hostingudbyder, som opbevarer data sikkert.

Overførsel til tredjelande (lande uden for EU/EØS) I det omfang vi benytter os af tekniske værktøjer eller partnere placeret uden for EU (Google Analytics), sikrer vi, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag. Det er EU-US Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontrakter (SCC), der sikrer dine rettigheder.

6. Opbevaring af data

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt til det formål, de blev indsamlet til.

  • Købsoplysninger: Gemmes i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, købet vedrører, i henhold til Bogføringslovens § 10. Herefter slettes oplysningerne.
  • Markedsføring: Oplysninger indsamlet til nyhedsbrev slettes, hvis du trækker dit samtykke tilbage, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for at behandle dem.
  • Oplysninger indsamlet via cookies: Oplysninger indsamlet til statistik og markedsføring via cookies opbevares i den periode, som den enkelte cookie er aktiv på din enhed. Du kan se de specifikke opbevaringsperioder for hver enkelt cookie i vores Cookiepolitik. Data slettes automatisk, når cookien udløber, eller hvis du selv sletter dine cookies i browseren.

7. Dine rettigheder

Som registreret har du efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig:

  • Ret til indsigt: Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse: Hvis dine oplysninger er forkerte eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet.
  • Ret til sletning (“Retten til at blive glemt”): I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer (dette gælder dog ikke data omfattet af bogføringspligten).
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Ret til indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger, herunder hvis de anvendes til direkte markedsføring.
  • Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os på support@afg.dk.

8. Klageadgang

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger og vejledning om klager på www.datatilsynet.dk.

9. Cookies

Vi anvender cookies for at optimere websitet og dets funktionalitet samt til at skabe målrettet markedsføring. Du kan læse mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvordan du sletter dem, i vores Cookiepolitik.